“Og når balladen er en realitet, står vort personale som oftest med to grupper - vore ”danske” venner og vore ”fremmede” venner. Vore ”danske” venner er som oftest irriterede og klager over en konkret adfærd, som har ført til balladen. Vore ”fremmede” venner derimod står som oftest og råber og skriger, slår ud til alle sider og gør tingene værre. De er vildt påståelige og benægter alt, også selv om vi har det på video, ringer efter flere venner, som kan komme og hjælpe dem, og skaber kort og godt en rigtig træls situation. Vort personale bliver spyttet på og kaldt racister, og de kvindelige ansatte bliver kaldt ludere. Når de så er blevet smidt ud, fortsætter balladen udenfor, ofte med de nu ankomne kammerater som deltagere.

Det kan lyde som en banal fordom - men det er realiteterne i min verden.

Som diskoteksejer er fristelsen derfor stor til blot at lave en blank afvisning af de ”fremmede” allerede i døren.

Statistisk har vi noget at have det i. 9 ud af 10 gange, hvor man lukker en gruppe af vore ”fremmede” venner ind, ender man med at skulle smide dem ud under hyl og ballade. 1 ud af 900 gange sker det for en ”dansker”.

Og vore ”fremmede” venners besøg byder altid på grænseoverskridende adfærd af en eller anden form.

Det er i alt fald statistikken på mit diskotek.”

http://jp.dk/opinion/breve/article2359320.ece