Landets førende ekspert i konversioner, ph. d. i interkulturelle studier Mogens Mogensen, vurderer, at mellem 100 og 150 muslimer hvert år vender islam ryggen til fordel for kristendommen.
Men følgerne ved at skifte religiøst tilhørsforhold er så alvorlige, at man i den arabiske menighed Greater Love i Vigerslev Kirke i København er forsigtigmed at udføre dåbsceremonier. Blandt andet fordi kirken har været udsat for hærværk, fortæller menighedens indvandrersekretær, Nabil Astafanos.

»Vi træder meget varsomt med at døbe her, fordi det giver for meget ballade«, siger han og tilføjer: »at konvertere fra islam til kristendommen er ikke noget, man råber højt om. Vi oplever ofte, at det har store konsekvenser på socialt niveau, hvis familie og venner finder ud af det«, siger han.”
Politiken | 08.02.2011 | 1. sektion | Side 4 | 727 ord | artikel-id: e279d7cb