“Ægteskab med en kristen kæreste, nysgerrighed efter konfirmationsforberedelse i skolen eller konflikt med familien efter et tvangsægteskab. Det er ifølge præster i folkekirken og frikirkepræster nogle af forklaringerne, når mennesker gerne vil døbes, og dermed konvertere til kristendommen. Og ofte vælger konvertitterne at blive døbt i hemmelighed.
Svarene stammer fra undersøgelsen, “Dåb og religionsskifte” fra 2005, som via interviews med folkekirkepræster og frikirkepræster afdækker omfanget af konverteringer til kristendommen i Danmark. Siden er fænomenet ikke undersøgt, men dengang viste præsternes svar, at 600 mennesker i tidsrummet 2000-2004 var blevet døbt og dermed havde konverteret til kristendommen. Heriblandt var 148 hinduer, 80 buddhister, 18 jøder og 304 muslimer.”
Jyllands-Posten | 30.01.2011 | Indblik | Side 9 | 295 ord | artikel-id: e274373e
“Konvertitter holder lav profil”