“Mere uddannelse fører ikke til bedre integration

Indvandrerpigerne strømmer ind på uddannelsesinstitutionerne, men splittelsen mellem de unge danskere og indvandrere vokser, advarer skolefolk og integrationskonsulenter.

Indvandrerpiger satser massivt på uddannelse og strømmer ind på uddannelsesinstitutionerne. Men det fører ikke til en bedre integration af unge med ren dansk baggrund og unge 2. generationsindvandrere. Tendensen er tværtimod, at de unge i højere grad end tidligere bliver inden for deres egen gruppe og hverken knytter venskaber på tværs eller deltager i samme fritidsaktiviteter.

Integrationskonsulenter og eksperter advarer om, at splittelsen vil bestå, når de unge bliver voksne.

Selv om størstedelen af hans elever med anden etnisk baggrund er børnebørn af 1960’ernes ‘fremmedarbejdere’ og dermed 3. generations-indvandrere, er skellet mellem de danske og eleverne med anden etnisk baggrund stadig skarpt.”

http://www.information.dk/178351